Kategoriarkiv: Uncategorized

Bedste tegneredskaber

Nye og kendte tegnematerialer til plastfolier og til kobberplader

Til tegnearbejder på tegnefolie med henblik på UV-belysning til fotopolymer gravure:

  • God kvalitet akvarelblyant (grå eller sort): ”Koh-I-Noor Progresso Aquarell” er god men også andre anerkendte mærker fungerer som for eksempel “Stabilo 8008″ til papir, glas, plastic, metal
  • De bedste permanent markers til streger i forskellig tykkelse, streger som er fuldstændig resistente overfor UV-lys, kommer fra mærket uniPOSCA (sort) og fås i forskellige tykkelser.

Til tegnearbejder og afdækning direkte på kobberplader

  • De bedste permanent markers til tegning og afdækning direkte på kobberplader før eller efter bestøvning med akvatinte kommer fra mærket uniPOSCA (sort). De fås i forskellige tykkelser, stregerne er fuldstændig resistente overfor syre og jernklorid

Løftegrund

Mal området der skal løftes fra trykpladen med smeltet soya-voks. Lad voksen køle ned til den er stivnet. Mal Lascaux Hard Resist over pladen og lad den tørre i stuetemperatur 10 min. Læg pladen i et tørreskab eller tør den med en hårdtørrer. Hårdgrunden hærder som alle andre akrylgrunde, hvor den ligger direkte på trykpladen, mens soya voksen (løftegrunden) smelter og kan fjernes med en klud. Pladen affedtes og kan nu ætses eller sprøjtes med akvatinte før ætsning.

This lift ground has been developed by my good friend MarnixEveraert, teacher of non-toxic intaglio at Academie vor bildende Kunst in Gent, Belgium

Hurtig Blødgrund

Hurtigt-lavet version af langsomt tørrende blødgrund beskrevet i min bog på side 27.

Smelt 1 del soya-voks (fås i flager – bruges til giftfri stearinlys) med 1 del sort Charbonnel Lithografisk Tryksværte (3-5 gram rækker langt) i et konservesdåselåg på en varmeplade , rør rundt med en træpind og lad det blive koldt. Varm en kobberplade op på varmepladen, smelt en klat af blandingen (blødgrunden) på kobberpladen og vals eller dab den ud i et tyndt ensartet lag. Lad kobberpladen køle ned og blødgrunden er klar til at arbejde i. Når du er færdig ætses blødgrunden 30-50 min. i 12,5 Beaumé jernklorid. Ætsegrunden fjernes med salatolie. Blødgrunden holder ca. 2-3 dage og kan i modsætning til den langsomt tørrende blødgrund jeg har beskrevet i min bog ikke gemmes. (Soya voks fås i de fleste hobbyforretninger men alternativt kan du bruge soyavoksen fra et fyrfadlys).

This version of my slow-drying soft ground has been developed by my good friend MarnixEveraert, teacher of non-toxic intaglio at Academie vor bildende Kunst in Gent, Belgium