Åbent brev til en skeptiker
Intet i denne verden er giftfrit, hverken den luft vi indånder, den mad vi spiser, den medicin lægerne ordinerer eller materialerne, som omtales i denne bog. Giftighed er et relativt begreb.
På trods af disse kendsgerninger har jeg valgt titlen til denne bog, ”Håndbog i Non-Toxic Dybtryk,” fordi barnet allerede var døbt ved dets fødsel i midten af 1990’erne. Herudover bruger myndighederne mærket ”AP Non-Toxic,” (approved non-toxic”) som miljøgodkendelse af produk-terne. Således er ”Non-Toxic Printmaking” i dag et koncept som dækker over helbreds- og miljøvenlige metoder, som langt de fleste grafikere har hørt om – derfor titlen ”Håndbog i Non- Toxic Dybtryk.”
Selvom denne bog rettelig burde have heddet ”Håndbog i Less-Toxic Dybtryk,” foretrækker jeg titlen ”Håndbog i Non-Toxic Dybtryk.” Denne åbenbare provokation har ofte resulteret i en ophidset debat mellem tilhængere og hardcore modstandere. Den har på denne måde skabt fokus på det vi gør som grafikere, det vi ikke gør og det vi burde gøre. Igennem 500 år var der ingen der stillede spørgsmål til de metoder og materialer grafikerne anvendte. Det var først da de nye såkaldt giftfri materialer og teknikker så dagens lys i midten af 1990’erne, at overvejelser om, hvad vi byder os selv, hinanden og miljøet blev genstand for diskussion.
I dag kan ingen grafiker ved sine fulde fem forsvare at arbejde med de konventionelle materialer og metoder i det grafiske dybtryk. Selv ikke i skoler hvor sikkerheds- og udsugningssystemer er obligatoriske – for hvad vil de studerende gøre den dag, de er færdige med deres studier? De, der kun har kendskab til de traditionelle sundheds- og miljøskadelige materialer og teknikker, vil formentlig fortsætte med at bruge dem, for de har garanteret ikke råd til at installere det nødvendige sikkerhedsudstyr i deres værksteder.
Vi ved alle, at det ikke bør være et individuelt valg, om vi vælger at arbejde videre som altid eller anvende de nye metoder og teknikker, men at det derimod handler om at udvise ansvarlighed overfor både studerende, kolleger og miljøet. Og vi ved alle, at fremtiden ligger i hensynet til helbred og miljø – det ”Non-Toxic” koncept. Derfor er det på tide, at vi tænker os om. Spring ud i det og lad os ikke glemme at skabe kunst – trods alt er det kunsten, der inspirerer os til et bedre liv, ikke bare spirituelt, men så sandelig også rent fysisk.
Henrik Bøegh